Musikere søges - jesroger
Hugging her guitar

Jeg har lyst til at fotografere musikere og derfor søger jeg modeller der synes det kunne være sjovt og spændende at være med til det. Det kan forsåvidt være hvilket som helst instrument. Du behøver ikke at være professionel, men du skal leve og ånde for musik og for instrumentet. Målet er bare at skildre musikeren og instrumentet og hvilken type billede er afhængigt af instrument. En rock guitarist og en klassisk musiker med en obo er meget forskellige udtryk :-) - men begge kunne være spændende at lave. Jeg må dog sige at det er mit ønske at lave nogle lidt anderledes og "kreative" vinkler.

Temaet og processen

Det er lidt svært at beskrive mine ideer, da de, som tidligere skrevet, vil være meget afhængig af instrumentet, genre og musikerens udseende. Så jeg vil ikke gå så meget ind i dette. Modellen må meget gerne have en ven med til et fotoshoot, da det kan skabe en god tryghed overfor en fremmed fotograf. Vennen må dog ikke blande sig i processen, med mindre hun eller han er kompetent instruktør :-) Jeg bor i Roskilde, men har bil så jeg er ret fleksibel. Jeg har også et lille studie, der er glimrende til statiske modelbilleder.

Der er ingen penge i det

Vi gør det for sjov, kunsten og den kreative process. Så du skal kun gøre det hvis du synes det kunne være sjovt og for at få muligheden for at få nogle gode billeder ud af det. Jeg vil gerne have mulighed for at vise de bedste billeder frem på mine websites og sociale medier, men jeg er meget omhyggelig med at aftale med modeller, hvilke billeder jeg publicerer før jeg publicerer dem.Modellen må også gerne bruge de aftalte billeder til ikke kommercielle formål, men skal helst kreditere fotografen (mig) hvis praktisk muligt. Det er lidt langt ude i fremtiden, men vi kan jo ligeså godt have klare linier fra starten, så man man ved hvad man går ind til. Da jeg har fuldtidsjob som webmaster på ekstrabladet.dk, kan jeg kun lave disse projekter i weekends, aftener og ferieperioer.

Kontakt mig

Jeg håber det giver et indtryk af hvad jeg søger og hvis du selv er interesseret eller kender nogen, må du meget gerne dele.

Skriv til mig 

Vh. Jes

Yellow Telecaster
Powered by SmugMug Log In